Eksamen

Published: June 19, 2020, 11:05 a.m.

Du kender sikkert oplevelsen - hvad end den er et ondt minde, eller levende hverdag lige nu: Eksamen står for døren! I disse dage kæmper børn, unge og ældre over hele landet med eksamenslæsning og angsten for det grønne bord. Men hvordan læser man egentlig til eksamen på den bedste måde? Hvordan lærer man på kort tid alt det, man skal bruge i sandhedens time? Hvordan tæmmer man nerverne og får styr på præstationsangsten? Og hvordan kan det være, at i hvert fald det halve er glemt allerede en uge efter eksamen? I denne uges fredagslive ser 'Kraniebrud' nærmere på eksamen - og spørger ind til, hvad du kan gøre for at optimere din hukommelse, maksimere din indlæring og få styr på præstationsangsten. Vi får besøg af hjerneeksperten Ole Lauridsen, der sidder klar til at svare på lytternes spørgsmål om, hvordan man får den bedste eksamen. Medvirkende: Ole Lauridsen. Vært: Maja Jensen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.